
Fredag d. 3. sep. Kl. 20.00 – 21.00
Mødested: P-plads ved Ranum Præstegård og multihallen, Ranumvej 25 i Ranum.
Når solen er gået ned, og vi andre skal til at sove, vågner flagermusene. Deres toner er så høje, at vi mennesker normalt ikke kan høre dem. Derfor medbringer naturvejleder Karin Winther og Ole Madsen, der bor i Ranum lytteudstyr, der gør det muligt for os at høre flagermusenes lyde. Med det fintfølende udstyr kan vi også høre, hvilke flagermus der er i luften. Kom med og bliv bidt af en spændende aftentur i Ranum. Nattens flagermus venter på dig, så kom og hør deres lyde med lytteudstyr, og bliv klogere på det mystiske dyr.
Arrangør: Naturvejleder i Vesthimmerlands kommune Karin Winther, www.naturekspeditionen.dk
Konkurrencer og sjov i skoven – kan du slå dyrene i kappestriden
Mandag d. 18. oktober kl. 10.00 – 12.00
Sted: Shelterpladsen i Jenle plantage ved Års
På orienteringsløb rundt i skoven udfordres deltagerne i forskellige naturopgaver og fysiske discipliner, så vi kan få afgjort kappestriden mellem dyr og mennesker.
Arrangør: Naturvejleder Lars Wachmann, Skov og Naturstyrelsen og naturvejleder Karin Winther Vesthimmerlands kommune. www.naturekspeditionen.dk
Drageflyvning ved Navnsø i Vesthimmerland
Onsdag d. 20. oktober kl. 10.00 -12.00
Sted: P-pladsen på Præstevej, nær søens sydvestside. Indkørsel fra Aggersundvej mellem Søtrup og Gatten Plantage. Der er skilt ved landevejen mod Navn Sø.
Tag din egen drage med eller fremstil din egen superdrage i dragebyggerværkstedet opsat til lejligheden ved Navnsø. Alle materialer er gratis, og du kan få hjælp af naturvejlederne til at bygge den. Når dragerne er klar sættes de op, og både dragerne og den fantastiske natur kan nydes.
Arrangør: Naturvejleder Lars Wachmann, Skov og Naturstyrelsen og naturvejleder Karin Winther Vesthimmerlands kommune. www.naturekspeditionen.dk