Naturformidling for 0-6-årige

Sanseoplevelser i naturen

Naturaktiviteter for børn mellem 0-3 år bygger primært på forskellige

sanseoplevelser, da børnene lærer nye ting, ved hjælp af alle deres sanser.

De kan ikke skelne mellem mælkebøtter og tusindfryd, men de kan godt

nyde noget smukt og de vil nyde synet af svajende grene, farvestrålende

blomster, kvidrende fugle og alle de vidunderlige dufte. 

Det er vigtigt, at aktiviteterne

er nemme og ikke for tidskrævende, alligevel, opfordre jeg til at bruge natur-

rummet til aktiviteter ved fundstederne, i stedet for at tage materialer med hjem,

da interessen tit falder hos både børn og voksne, når man kommer hjem.

 

Babyer er født med en meget veludviklet lugtesans, som kan stimuleres ved, at

føre f.eks. blomster, der dufter godt, hen under barnets næse. Barnet kan

ikke snuse bevidst før det er omkring 18 mdr. gammelt, men nyder helt

sikkert, de forskellige dufte fra naturen.

 

Fra barnet er omkring to måneder gammel, vil en uro fremstillet af natur-

materialer tryllebinde. De snurrende bevægelser vil stimulere babyens syn,

og holde det beskæftiget. Lad også turen gå forbi det samme træ, hvor

der holdes pause. Lig på et tæppe og kig op i træet og følg med i årstids-

ændringerne fra besøg til besøg. Mærk vejrændringerne, se og hør fuglene

og nyd de forskellige dufte. Brug også gerne pausestedet til at læse bøger,

tag en middagssøvn, eller nyd madpakken.

 

Hørelsen er den første sans, som udvikles fuldt ud hos en nyfødt og allerede

fra babyerne er mellem 3 mdr. – 6 mdr. begynder det at blive bevidste om

sproget og tidspunktet er oplagt til at introducere lydene fra forskellige dyr.

Når man læser bøger eller leger med krammedyr, så sig dyrets lyd, og gør

det igen, på de steder de ses i naturen. Tag også gerne bøgerne med ud og

læs dem på de steder, hvor dyrene findes. Lunas ”Plet bog” med fuglen

i træet, bliver ikke mindre spændende af at blive læst under et træ.

 

Børnenes følesans stimuleres ved forsigtigt at kilde dem, når lejligheden

byder sig på turen. Finder I en fjer eller kommer forbi nyudsprungne

gæslinger eller frøstande fra gederams så kild børnene, og få en

smittende latter retur. Lad også gerne børnene mærke både regn og sne

i ansigtet eller løvet, der falder fra træerne.

 

Når børnene begynder, at kunne gå er det tid til at gå på opdagelse.

Observations evnen bliver skærpet, når børnene samler sten og pinde op,

hører sine egne skridt og standser for at kigge på insekter. Sæt tid af

til forundring. Hvor blev Mathias´ ønskesten af da han kastede den i sneen?

Voksnes evne til liiiiige, at skulle videre, kan ødelægge de bedste naturoplevelser…

Det er også nu motorikken for alvor skal udfordres. Når man kravler og klatre,

bruger man lodrette og vandrette bevægelser samtidig, og grovmotorikken

stimuleres. Finmotorikken udfordres når øjne og hænder skal koordinere

når små ting skal lægges op i fotobakken, eller insekter tages op pincetgreb

mellem to fingre og iagttages.

 

Naturen kan bruges som løftestang for barnets udvikling indenfor motorik, sprog og sociale kompetencer.

Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed bl.a. fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære.

· Børn der bevæger sig, er glade børn.

· Børn der bevæger sig, har mere selvtillid og flere venner.

· Børn der bevæger sig, føler sig mere raske

· Børn der bevæger sig lærer mere.

Med udgangspunk fra 23 daginstitutioner i Vesthimmerland kan hele familien tage på naturekspeditioner med fokus i ovenstående.Ruterne er udviklet af naturvejleder Karin Winther i samarbejde med lokale institutioner.

 

 

Se udklip fra TV2-Nord den 2. august, sidst i udsendelsen hvor Karin Winther fortæller om Muslinge Bingo