Årets Friluftskommune

Vilsted_soe_kajak_Bjoernsholm.JPG
19-06-2012

21 kommuner vil være Danmarks Friluftskommune 2012

For fjerde gang skal Danmarks Friluftskommune kåres og interessen fra kommunerne er stor. 21 kæmper om titlen og præmien på 250.000 kroner til at realisere planerne der skal forbedre borgernes muligheder for udeliv.



Da ansøgningsfristen for konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune 2012 udløb den 15. juni havde 21 kommuner meldt sig. Det er otte flere end der har deltaget de seneste år, og Friluftsrådet, der står bag konkurrencen, er godt tilfredse med interessen.

Friluftsliv i planlægningen gavner borgerne

"Det tyder på, at friluftsliv er et område, der har fokus i kommunerne, og det er vi naturligvis glade for. Det er vigtigt, at friluftsliv indtænkes i alle forvaltninger i kommunen og inddrages i planlægningen blandt andet fordi frisk luft, motion og gode naturoplevelser er med til at skabe fysisk og psykisk velvære for borgerne og dermed bidrage til at forebygge en lang række livsstilsrelaterede sygdomme" siger Casper Lindemann, der er friluftspolitisk konsulent i Friluftsrådet og projektleder for konkurrencen.

Fokus på områder med vand Temaet i år er friluftsliv i byernes blå områder, og der er stor iderigdom og store ambitioner i de indsendte ansøgninger. Vinderkommunen får 250.000 kroner til at realisere kommunens friluftsplaner.

Følgende kommuner deltager i konkurrencen Danmarks Friluftskommune 2012:

Svendborg

Randers

Holstebro

Bornholm

Aalborg

Sønderborg

København

Middelfart

Frederikshavn

Guldborgsund

Norddjurs

Vesthimmerland

Jammerbugt

Thisted

Silkeborg

Fredensborg

Dragør

Gribskov

Horsens

Lemvig

Lolland

Konkurrencen løber for fjerde år i træk og vinderen, der kåres i september, overtager titlen fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der vandt i 2011 for deres arbejde med at give borgerne adgang til natur og naturoplevelser.

 

Ultimate Web