Hjemmelavet limonade fra et Birketræ. I løbet af marts/april begynder saftstigningen, som henter sukkerstof op fra rødder til knopper og skud. Birketræer har en meget kraftig saftspænding og er derfor nemme at tappe.
Det gælder om at slå til på det rigtige tidspunkt - når saftstigningen er begyndt og knopperne svulmer, men inden de springer ud. Start derfor med at finde et træ af passende alder og størrelse d.v.s. ikke for ungt. Bor hullet mellem en halv og en meter oppe. Det skal være ca. 10 cm dybt og højst 10 mm i diameter. Skyl hullet rent for træspåner med vand og luk hullet med proppen. Det er vigtigt proppen, slutter ordentligt tæt. Efter kort tid vil saften begynder at løbe. Birkesaft er let fordærveligt, så beholderen bør tømmes ofte.
Tap træet nogle dage og luk så hullet forsvarligt med en træ- eller korkprop. Hvis du tapper over en for lang periode, forbløder træet og det kan gå ud over væksten.
