Giv klimavenlige naturjulegaver

158Livoe_baalboller.jpg
29-11-2010

Giv klimavenlige naturjulegaver - få en god oplevelse og hjælp miljøet

Så har startskuddet lydt til dette års juleindkøbsræs. For mange betyder det også starten på en periode med en masse frustrationer, for hvad er det lige, der mangler på børneværelset eller for den sags skyld i køkkenet eller i garagen, som også ligger indenfor gavebudgettet.

 

I dag har mange af os svært ved at udfylde en ønskeseddel, siger naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands kommune, for hvad er det lige vi ønsker os?

Men vi ved faktisk godt, hvad det er vi ønsker os mere af! Nemlig mere tid sammen med familien til fælles oplevelser, så hvorfor ikke skrive det på ønskesedlen i form af ”gavekort” til naturoplevelser eller arrangementer.

 

Jeg har allerede lagt alle mine naturtilbud ud i 2011 på Naturekspeditionen.dk, siger naturvejleder Karin Winther. De fleste tilbud er gratis, flere for hele familien og skal ikke bookes på forhånd. Bl.a. er der svampeture, flagermus og natravneture. Vil man ønske eller give et gavekort til en ferieoplevelse, så ligger flere af arrangementerne i både weekender, sommerferien eller efterårsferien. Bl.a. kan jeg bestemt anbefale at se ”pinsesolen danse fra en hængekøje” i Jenle plantage i Pinsen eller ”Smag på Livø” i første uge i skolernes sommerferie, siger naturvejleder Karin Winther.

 

Til selve fremstillingen af gavekortet kan man også finde inspiration på hjemmesiden. Her findes flere gode ideer på kort fremstillet af naturmaterialet, og det vil da være helt gennemført, hvis både kort og indhold har med natur og naturoplevelser at gøre, siger naturvejleder Karin Winther

 

Ved at give en naturoplevelse, så giver man samtidig en klimavenlige gave, da den ikke først skal flyves ind fra f.eks. Kina, som så mange andre gaver bliver. Endelige så tror jeg også på, at miljøet får det meget bedre, når flere kommer ud og oplever den fantastiske natur vi har lige i baghaven. Det man holder af, passer man også bedre på, og et er i hvert fald helt sikkert. En naturoplevelse kan ikke gemmes væk i et skab sammen med sidste års ubrugelige plastikdims fra Kina.

 

 

Ultimate Web