Så nærmer sommerferien sig og traditionen tro, tilbyder Naturvejleder Karin Winther gratis naturaktiviteter i Vesthimmerland for hele familien. Programmet er meget afvekslende med aktiviteter ved både skov, strand og sø. I Limfjorden, skal der fanges rejer og krabber. Rejerne koges i et lille stormkøkken på stranden, så lystfiskerne med det samme kan smage på fangsten. Krabberne redder livet, men skal studeres inden de lukkes ud igen, for hvordan ser man lige forskel på en han og en hun og, hvor mange tissemænd har hankrabben? Hvad sker der i naturen om natten? Det kan man få en chance for at opleve natten mellem d. 1. og 2. juli på et overnatningsarrangement i Jenle Plantage. Deltagerne skal tilberede mad over bål, overnatte i hængekøjer, og gå på opdagelse i mørket med en termisk kikkert hvori man kan se dyrene i mørket.
Vilsted sø, danner rammen om to ikke tidligere afprøvede naturtilbud. "Skyd et dyr" er titlen på et familietilbud, hvor deltagerne opfordres til at tage digitalkammeret med og går på jagt efter dyremotiver.
Rakubrænding ved Vilsted sø¸ er det andet arrangement. Denne aften kan man opleve naturens kræfter når keramiker Trine Bruun flytter sit værksted ud til søen. Raku er en gammel japansk måde at brænde keramik på. Det er en hurtig, enkel metode og fascinerende måde at følge skålen fra ru og mat, til blank og farverig skål med de fine krakeleringer, som er karakteristiske for raku. Brændingen foregår udenfor i en oliettønde bygget om til ovn med gasflamme i bunden. Efter ca. 20 min. er glasuren udsmeltet og den rødglødende skål tages op med lange tænger, sættes i gryde med savsmuld og slutter af i vand, hvor den bliver skuret ren for sod. Mens vi venter på at skålen bliver færdig, kan man gå en tur ud til fugletårnet eller stille sidde og nyde de mange fugles flyveopvisning og fuglefløjt og endelige spise suppe fremstillet af planter fra naturensspisekammer fra egen skål. Se mere info under arrangementer.
