Lyngen blomstre

178lyng.jpg
29-07-2011

Naturoplevelser huskes også med kroppen!

Så blomstre lyngen og straks husker jeg tilbage til min barndom, hvor min søster og jeg lå på bagsædet af min fars blå Lada, på vej fra Fyn til Jylland. Efter bilen var spændt en trailer fyldt med bistader, som skulle på "arbejde" på heden ved Egtved. Jeg husker den krydrede søde duft af lynghede blandet med dug som mødte os, da vi stod ud ad bilen. Imens vores forældre tømte traileren plukkede min søster og jeg store lyngbuketter, som stod i en vase uden vand helt til jul, hvor buketten blev skiftet ud med gran og julepynt.

Det er mindst 35 år siden, alligevel kan jeg genkalde både lugt og scener fra oplevelsen siger naturvejleder Karin Winther. Og ovenstående er medvirkende til, at jeg gang på gang, opmuntre alle til at komme ud på naturoplevelser. Det er ikke nok at læse bøger, finde oplysninger på nettet eller se naturprogrammer i fjernsynet. Der hvor man lærer mest og husker bedst, er når man selv har fingrene i skidtet.

I øjeblikket blomstre lyngen så småt på hederne, i moser og på sandmarker. Lyngen vokser på steder med mager og sur bund og det siges, at får lyngen mange blomster i toppen, så får vi en hård vinter, hvilket jeg godt nok ikke håber. Lyngen er almindelig i Jylland, så mange synes måske ikke, det er noget specielt, når den blomstre, fordi den er der år efter år i naturbilledet, men det er den for mig, for jeg er opvokset på Fyn, hvor lyngen var noget vi kørte til Jylland, for at se. Og efter flere år, hvor lyngbillen har ødelagt større lyngområder, er det dejligt at se den lilla farve vender tilbage til heden igen, siger naturvejleder Karin Winther

Hvor der er lyng er der som reglen både blåbær og tyttebær, som også er typiske planter på heden. Disse er i øjeblikket fyldt med modne bær, som alle på offentlige områder må plukke til eget forbrug. Et sjovt naturtip er at se nærmere på gravhøje på heden. Højene har ikke kun kulturhistorisk betydning. De er også vigtige som levesteder for dyr og planter. Højene ligger som små, udyrkede oaser med et varieret plante- og dyreliv. Her kan man stadig finde mange plante- og dyrearter, hvis levesteder gradvis forsvinder. En enkelt høj kan rumme flere forskellige plantesamfund inden for et lille areal. På sydsiden vokser tørke- og varmetålende arter som f.eks. Bakkenellike, Tyttebær og Revling, mens der på nordsiden findes planter tilpasset et klima med høj luftfugtighed, f.eks. Blåbær slutter naturvejleder Karin Winther

 

 

Ultimate Web