I øjeblikket blomstre lyngen så flot på hederne, i moser og på sandmarker. Lyngen vokser på steder med mager og sur bund og det siges, at får lyngen mange blomster i toppen, så får vi en hård vinter. Lyngen er almindelig i Jylland, så mange synes måske ikke, det er noget specielt, når den blomstre, fordi den er der år efter år i naturbilledet. Det er den for mig, for jeg er opvokset på Fyn, hvor lyngen var noget vi kørte til Jylland, for at se. Min far var biavler, så hver sommer "flyttede" vi bistader til jylland, så de kunne trække på lyngen. Når vi var i Jylland plukkede vi altid en stor buket lyng, som så kunne stå i en vase uden vand helt til jul.
Desværre ser flere og flere steder, helt udtørrede ud, og i stedet for et smukt lilla lyngblomstertæppe ser markerne nu brunrøde og kedelige ud. Det er lyngbillen, der har været på rov og ædt alle de friske skud. Forhåbentlig vil nogen af de mange lyngfrø, der ligger i jorden spire og vokse op, så de kommende sæsoner igen kan byde på det skønne lilla syn.
