Naturekspeditionen - nu også i Mariagerfjord kommune

99Billede_bakgaarden_008.jpg
13-07-2009

I uge 28 blev området, hvor man kan går på opdagelse med inspiration fra Naturekspeditionskonceptet udvidet, til også at omfatte Mariagerfjord kommune. VisitMariagerfjord har investeret i 30 Naturekspeditionsrygsække, som interesserede kan låne gratis på fire turistbureauer. Ejvind Lassen, som er Turistdirektør i visitmariagerfjord har kendt naturekspeditionskonceptet længe, da han sad i bestyrelsen for Nordjylland-Vest, som var den gamle LAG bestyrelsen for landdistriktsmidlerne, hvor konceptet blev udviklet.

Oprindelig blev konceptet udviklet i et projekt, hvor naturvejleder Karin Winther var ansat til at udvikle aktiviteter, hvor efterlønnere og pensionister skulle opnå øget fysisk aktivitet, med udgangspunkt i natur- og kulturmiljøer. I dette projekt fandt hun ret hurtigt ud af, at hvis man koblede flere generationer, så steg aktivitetsniveauet hos alle generationer, og i tilgift fik man også en vidensdeling mellem ung og gammel.

Naturvejleder Karin Winther glædes over at konceptet nu kommer flere til gode, og ser det også som en mulighed for Vesthimmerland at trække besøgende til, og dermed styrke hele Himmerland inden for natur- og kulturformidling. Naturekspeditionen vil forsat holde til på hjemmesiden www.naturekspeditionen.dk hvor der så linkes til.

Ultimate Web