"Frost og kulde, mørke dage, se nu og få fjernevarme på". Sådan lyder teksten i en populær sang, der passer perfekt på januar lige nu. Fra nu af bliver dagene længere og frosten gør heldigvis, at solen tit kommer frem og kvitterer med dejlige solstråler i de lyse timer.
På mine ture ud i naturen spejder jeg tit efter forårstegn, for jeg længes efter livstegn fra blomster m.m. De er der ikke endnu, og så alligevel eller kan det passe! Sådan tænkte jeg forleden dag, da jeg i dejlig frostsol ude i skoven pludselig duftede Skovmærker. Den duft kender jeg fra min barndom, hvor vi plukkede Skovmærker og hængte dem op i vinduerne. Men kunne det passe, at der var Skovmærker en frostklar januardag? Og ja det passer! da jeg kiggede i skovbunden kunne jeg se, at på et sted hvor skolens stråler nåede skovbunden, der stod en lille gruppe Skovmærker. På billedet kan I se beviset, for det er da næsten for uvirkeligt til at være sandt.
Finder I andre pudsigheder i naturen så hører jeg gerne fra jer.
