Naturkonfekt og wellness

konfekt_lille.jpg
21-12-2011

Først skal træet vises, siden skal det spises..

Sådan lyder det første af sangen ”Højt fra træets top”, men det var rent faktisk det man gjorde, da man i begyndelsen af 1800 tallet tog de første grantræer ind i de varme stuer for at pynte dem med julepynt. Pynten på juletræet bestod nemlig af honningkager og kræmmerhuse fyldt med nødder og rosiner som man spiste efter dansen om juletræet.

 

Men juletræet kan faktisk næsten spises. Saft kan fremstilles af de lysegrønne granskud og resten af grangrenene kan anvendes til badevand til et afslappende julebad. Frugten fra grantræet, altså frø fra grankogler, kan bruges som pynt til konfekt eller tilbehør i salater.

 

Hermed er opfordringen givet videre til et besøg i naturens spisekammer, som også har tilbud i vintermånederne. Vil man gerne have inspiration til flere madopskrifter, så er det jo en kærkommen lejlighed til at ønske sig en bog til jul om emnet..

 

Saft af grannåle
Pluk 1 liter lysegrønne granskud. De mørkegrønne gamle grannåle må ikke komme med, da saften så kommer til at smage af sæbe.
 
3 liter vand, 350 g. sukker og saften fra 2 citroner blades i en gryde sammen med indsamlede granskud. Det hele koges i 15 minutter. Si granskuddene fra og hæld saften på flasker. Saften kan holde sig i 14 dage på køl.

Badevand med granduft                                                                                                                                                       Tilgengæld kan de mørkegrønne grene bruges til badevand med granduft. Kog et par grene i lidt vand i 10 minutter. Hæld det i varmt badevand og tilsæt lidt neutral sæbe. Badevandet skulle virke mod julestress.

Naturpynt til konfekt

Bog - Find et bøgetræ med bog. Inde i bogen sidder der to små trekantede nødder. De har en brun skal. Rist de små nødder på en pande ved svag varme og skallen kan pilles af.

Koglefrø – Find kogler fra både gran og fyrretræer. Er koglerne lukkede kan de varmes op i ovnen, hvorefter de langsomt folder sig ud og frøene kan drysses ud. De små runde frø frigøres fra ”flyvevingen”.

 

Kandiserede violer – Æggehviden piskes godt luftigt med en gaffel og sukkeret strøs på et stykke pergamentpapir. Hvert blomsterhoved dyppes først i den luftige æggehvide, der fungerer som lim. Derefter lægges blomsten i sukkeret og man ryster sukkeret over blomsten med pergamentpapiret.

 

 

 

Ultimate Web