Naturrum i Vesthimmerland

166Hornum_002.jpg
22-03-2011

Naturrum i Vesthimmerland

I etableringen af naturrummet er det vigtigt at tænke flere generationer ind. Tit ses områder indrettet med legepladser for børn og fine parker primært for voksne. Det optimale vil være områder, der inddeles i afgrænsede rum, så børn kan lege uden at forstyrre freden i f.eks. staudehaven, men hvor de stadig kan gå over og se, føle, lugte og smage på blomster og urter. Samtidig kan far og mor være helt trygge ved at sidde i fred i staudehaven, da de ved, at børnene er i det afgrænsede område på legepladsen. Ved at indrette naturrumme for flere generationer får man også et nyt uformelt mødested, hvor nye tiltag i byen kan planlægges og ikke mindst flere har ejerskab og passer på..

"Trygt, artsrigt og vildt", er de oplevelsesværdier, der er positive værdier i sammenhæng med stress. Derfor vil det også være en god idé, først og fremmest at tænke dem ind i et naturrum. Selvom man ikke pr. definition er stresset, så er der nok ingen, som kan sige sig fri for, at der er dage, hvor lunten er kort eller kroppen drænet for energi, og da vil ophold i disse rum understøtte "vågen hvile" og dermed efterfølgende øget energi og overskud.

Landsbyernes natur og historie skal belyses. Ønsker til mulighed for leg og læring, sundhed og motion samt ro og fordybelse kortlægges og tænkes ind i det videre udviklingsarbejde og senere indretning af naturrummet. På modellen ses den "røde tråd" gennem alle seks naturrum. Hvordan hver enkelt landsby så vil udforme naturrummret lokalt, og hvor mange af oplevelsesværdierne, man har mulighed for, og ønske om at understøtte, sker i et samarbejde mellem de enkelte landsbyer og naturvejleder Karin Winther som "grøn" kompetence.

De 6 naturrum bliver sandsynligvis meget forskellige, men alle skal tage sit udgangspunkt i ovenstående punkter. Hvert sted udarbejdes der en lokal "naturekspeditionsrute" af naturvejlederen og endelig samles alle informationer og tilbud i en fælles folder, der markedsføres som "Naturrum i Vesthimmerland".

Find mere info HER og HER

 

 

Ultimate Web