Nye naturdagplejere i Vesthimmerland

164Livoe_dagp._025.jpg
10-03-2011

Ni dagplejere nu certificerede naturdagplejere.

 

Onsdag d. 9. marts fik ni af Vesthimmerland Kommunes dagplejere overrakt Friluftsrådets ”Det grønne Flag” samt et certifikat som vidne på, at de nu ikke længere er almindelige dagplejere, men certificerede NATUR-dagplejere.

 

Og det er en vigtig opgave, som naturdagplejerne skal være med til at løse. Danmarks Naturfredningsforening har analyseret de seneste 3 generationers brug af naturen, og desværre har det vist sig, at børn i dag, kun er halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn.

 

Naturoplevelser giver selvstændige, nysgerrige, kreative og initiativrige børn. Og leg i naturen som helt lille er med til at stimulere balance og motorik, som understøtter evnen til læring

 

For at modtage ”Det Grønne Flag” skal naturen ind i dagligdagen i dagplejen.

- børnene skal ud hverdag

- på udflugt i naturen hver uge

- stifte bekendtskab med årstiderne og undres over vejr og vind.

- være med til at plante, så, høste og får indsigt i madens vej fra jord til

  bord.

- lære at færdes i naturen og have respekt for natur og miljø.

- udforske deres sanser og kreativitet i naturen.

 

Med certificeringen følger også et krav om, at dagplejerne skal udfylde årsplan med naturaktiviteter og synliggør den for forældrene. De skal også inspirere deres kolleger i legestuegruppen og gerne sætte en aktivitet i gang.

Ultimate Web