Tag på pilgrimsrejse, saml pilgrimsmærker og bliv klogere på middelalderen i Vesthimmerland
I efterårsferien er det muligt at tage på pilgrimsrejse til spændende steder i Vesthimmerland, hvor man via quizzer og middelalderaktiviteter målrettet hele familien, kan blive klogere på middelalderen i Vesthimmerland. Efterårsferien er kendt for at være ferien, hvor mange familier prioritere samværet på tværs af flere generationer, så vi er rigtig glade for, at vi i Vesthimmerland kan tilbyde en "pilgrimsrejse" som ferietilbud, siger Vesthimmerlands naturvejleder Karin Winther.
På en pilgrimsrejse samler man på pilgrimsmærker som dokumentation på, at man har besøgt hellige steder som f.eks. klostre, hellige kilder m.m. på sin vandring. Mærkerne indsættes i et pilgrimspas, som alle børn i daginstitutionerne i Vesthimmerland har fået udsendt, men som også kan afhentes på turistbureauerne eller udleveres på aktivitetsstederne. Endelig kan de downloades her på www.naturekspeditionen.dk
I Vesthimmerlands kommune har der i tidernes morgen været pilgrimsruter som pilgrimme har vandret på. En af disse har formentlig gået forbi Testrup kloster, hvor man tirsdag i efterårsferien kan komme med ud til sct. Sørens hellige kilde. De andre steder, hvor man kan blive klogere på middelalderen og samle pilgrimsmærker er på Vesthimmerlands museum, alle kommunens biblioteker, samt på middelaldermarkedet på Vitskøl kloster.
Mere info!
Naturvejleder Karin Winther 30324939
