Se pinsesolen fra en hængekøje

141Overnatning_Jenle_017.jpg
16-05-2010

Oplev pinsesolen danse fra en hængekøje i skoven. Sådan lyder opfordringen fra naturvejleder Lars Warchmann fra Skov og Naturstyrelsen og Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune, der pinselørdag inviterer alle på en overnatningstur i Jenle Plantage. Det er anden gang de to naturvejledere tilbyder dette arrangement. Sidste år have vi 35 ”hængt op i træerne”, men i år har vi indkøbt flere hængekøjer, og der er masser af perfekte træer.  Vejret tegner også godt til en ekstraordinær familieoplevelse i skoven, der pt. fremstår i sin flotteste forårsfarve, så det er bare med at tage imod familieudfordringen siger Karin Winther. Bålet vil være klar til at grille medbragt aftensmad på fra kl. 17.00. Efter aftensmaden byder skoven på udfordringer og naturopgaver for alle generationer.

 

Inden der krybes i hængekøjerne går vi en tur i skoven, hvor vi tager en termisk kikkert med, så vi bedre kan se livet i skoven i mørket. Dagen slutter mens træerne bevæger sig langsomt i vinden og vugger deltagerne i søvn i hængekøjerne. Næste morgen vækkes de af fuglefløjt fra fugle, der underholdene flyver fra gren til gren og udsigten til en dansende pinsesol, som inviterer til morgenmaden, der fabrikeres over bål af naturvejlederne, lover naturvejleder Karin Winther.

 

Ultimate Web