Jagtsæsonen er indledt, hvor våbenet til at skyde dyret er et kamera. Det er endda så heldigt, at sæsonen varer hele året, så der er god tid til at "skyde" dyr. Prøv at flytte træstubbe og sten og I vil se bænkebidere, orme, tusindben, skolopendere m.m. Glæden var dog ekstra stor, da jeg flyttede min træstub ved bålet, og et lille firben kiggede frem. Umiddelbart tror jeg, den stadig var vintersløv, for den flyttede sig overhovedet ikke, men stillede tålmodigt op som fotomodel. Prøv selv, man bliver helt bidt af at fotografere de mange flotte modeller.
