Te mod hovedpine, tarmluft og mavesmerter
I dag har jeg sammen med 14 børn og voksne gennemført den blå rute i Illerisplantagen ved Hvalpsund. Det foregik på gåben, med rygsækken fyldt med skovmandsgrej, madpakker og drikkelse af blomster fra naturen.
På turen fandt vi ud af, hvor gamle træerne var da de væltede i stormen, og alle blev udfordret da vi skulle smage på myresyre. Inde midt i skoven, fandt vi knive, save og øksen frem og åbnede et skovmandværksted, hvor vi fabrikerede træting fra nedfaldsgrene.
Uden mad og drikke duer helten ikke, og heldigvis havde alle madpakker med. Som et ekstra tilbud havde jeg taget smagsprøver med på skovhindbærmarmelade, hyldeblomstdrik, og de modige smagte også på te af rosen, kamille, kløver og katostblomster. Blomster som i te, efter sigende skulle hjælpe mod hovedpine, tarmluft og mavesmerter. Om det virker ved jeg ikke, man alle var efter endt pause, klar til sidste etape tilbage til parkeringspladsen.
Tak for en god tur
Karin Winther