Børnehaven Mariehønen

Børnehaven Mariehønen i Fjelsø, ligger i et rigtig naturskønt område. Der er både marker, skov, sø, gravhøj m.m., men desværre ikke så mange stier og fortove. Man kan komme til det hele, men vejene er kortest, når afgrøderne på markerne er høstet. Kontakt evt. personalet i børnehaven for at hører nærmere om adgangsforhold.

Gravhøjen findes ved at dreje til højre af Knabervej. Kort efter drejes til højre langs kirkediget. Følg dette rundt mod venstre og fortsæt i markskel mod gravhøjen. Gravhøjen kan også ses fra bakken på legepladen i børnehaven, så få evt. personalet til at udpege den først.
En gravhøj er et oldtidsminde, og er som regel fredet. Gravhøjene er begravelsespladser, brugt af vore forfædre. På gravhøjen er der en fantastisk udsigt. Find kikkerten frem og I kan se helt ud til Limfjorden. På gravhøjen findes mange planter, som kan spises. Se hvilke planter, der kan indsamles, hvornår på side 30 og 31. I kanten længst ud mod fjorden, kan I finde grævlingehuller. Grævlingen bor i huler med flere udgange i familiegrupper på 2-5 grævlinger. Den har en utrolig god lugtesans, men ser ikke særlig godt. Den er næsten altædende, men mængden af grævlinger hænger nøje sammen med mængden af regnorme.

Download rutebeskrivelsen her |405 kb|

 

 

 

 

 

 

 

Ultimate Web