|
Tørrede grønsager
Hvis man tørrer grønsagerne og gemmer dem lufttæt, har de en holdbarhed på op til et år. På billedet ses gulerødder, porre og løg før og efter, alt væske blev tørret ud af grønsagerne. Før vejede de tilsammen 3.3 kg efter tørring vejede det hele 200 g. En stor forskel, hvis man f.eks. skal bære dem på en gåtur.
Grønsagerne kan tørres i en træramme med net placeret i vinduet eller på varmekilder f.eks. varme rør eller radiatorer. Husk at tjekke at ingen grønsager mugner.
De tørrede grønsager bliver næsten som nye igen, når de kommer i vand. Selv gulerødderne knaser.
Grønsagerne kan bruges både til brændenældesuppe og i pastaretter.
|
 |
Pandekager med gederams
2 æg
3 dl. mælk
125 g. mel
1/4 tsk salt
1 tsk. vanilliesukker
30 g smør
Rør dejen sammen og fyld til sidst skyllede blomster fra gederams i dejen.
Servere evt. med lidt sukker og citron
|
 |
Fastfood tilberedt på bål
Franske hotdogs og pizzasnegle er nemme at tilberede over bål. Færdigkøbt pizzadej rullet ud på bagepapir, er praktisk at have med ud i skoven. Pizzasnegl: Kom puré, ost og skinke på et stykke dej. Rul dejen sammen til en pølse. Rul denne rundt om pinden, som hvis det havde været et snobrød.
|
 |
Franske hotdogs
Skær et stykke dej ud så den kan snos rundt om en pølse og en pind.
Pizzadej bager hurtigere end normal gærdej, så sandsynligheden for et godt resultat er stor.
|
 |
Trangiabrød
4 dl. mel
1 1/2 dl. vand
salt
1 tsk. bagepulver
1 ss olie
Bland mel, salt og bagepulver i en plastikpose derhjemme. Ude på stedet kan dejen æltes direkte i posen eller i en gryde. hæld vand og olie i posen og ælt dejen sammen. Bred dejen ud til et fladt brød, der fylder hele panden og læg det så på den varme pande, hvor der allerede er hældt en god sjat olie i.
Steg brødet ved jævn varme ca. 3-5 minutter på hver side til der kommer en fin skorpe.
Man kan tilsætte diverse krydderier som for eksempel oregano, timian, kommen eller gurkemeje til dejen. Det er ikke et gemmebrød, men smager skønt når det er frisklavet.
|
 |
Nudelsuppe
Hæld minutnudler i en kop. Fyld kogende vand fra termokanden i. Lad det stå i et minut og suppen er klar.
|
 |
Pizza
Det kan være svært at komme skvalderkålem til livs, men et par spæde blade er dejlige som grønt drys på maden og som fyld på pizzaen. På billedet er skvalderkål drysset ud over pizzaen, men den kan også koges med i tomatsovsen og spredes ud på pizzabunden inden det øvrige fyld lægges på.
|
 |
Skvalderkålsboller 12 stk.
½ l skvalderkål
1 dl græskarkerner
5 dl lunkent vand
25 g. gær
1 tsk salt
2 spsk olie
600 g mel.
Skvalderkålen skoldes og hakkes fint. Græskarkernerne ristes på en tør pande og hakkes.
Vand, olie, salt, gær ,skvalderkål og græskarkerner blades og der tilsættes mel lidt ad gangen.
Hæver ca. ½ time hvorefter de formes til boller og hæveryderligere 20 minutter.
Bages ved 200 grader i 18 minutter.
|
 |
Saft af grannåle
Pluk 1 liter lysegrønne granskud. De mørkegrønne gamle grannåle må ikke komme med, da saften så kommer til at smage af sæbe.
3 liter vand, 350 g. sukker og saften fra 2 citoner blades i en gryde sammen med indsamlede granskud. Det hele koges i 15 minutter. Si grandskuddene fra og hæld saften på flasker. Saften kan holde sig i 14 dage på køl.
|
 |
Appelsinkage
Skær toppen af appelsinen og udhul den. Fyld den halvt op med chokoladekagedej. Læg låget på igen. Sæt den på en rist og bag den over bålet. Pak evt. appelsinen ind i staniol, så kommer der ikke så let aske i dejen, men det er ikke nødvendigt.
|
 |
Hyldeblomstpandekager
Pluk hyldeblomstklaser. Dyp dem i alm pandekagedej. Bag dem på panden som almindelige pandekager. Når man spiser pandekagen spises uden om de grove kiste blomsterne sidder på.
Prøv evt. følgende tilbehør.
Lun karamel og græsk youhurt.
Sukker og citron
|
 |
Amerikanske pandekager
5dl. Mælk
300 g mel
2 æg
2 spsk. sukker (kan undlades)
2 knivspids groft salt
2 tsk. bagepulver
50 g smør
Bland alle ingredienser i en skål til dejen er ensartet. Kom evt. havregryn i. ca. 150 gram til ovenstående opskrift.
Opskrift fra Dagplejer Sanne Lynderup Aars
|
 |
Hyldeblomstsaft
Ingredienser
30 hyldeblomstklaser
2 citroner
50 g vinsyre
2 kg sukker
2 l vand
Ryst blomsterne fri for støv og eventuelle insekter, og læg dem i en krukke sammen med de skivede citroner, vinsyren og sukkeret. Hæld kogende vand over. Rør i blandingen, og lad den stå i 4-5 dage. Si blomster og citronskiver fra, og hæld saften på rene skoldede flasker, som lukkes tæt til, med f.eks kork. Drikken skal opbevares køligt, og bør fortyndes med evt. danskvand og is.
|
 |
Brændenældetzasiki
Pluk og skyl friske brændenældeblade. Kog dem let op og skær dem i småstykker.
Bland cremefraiche med hvidløg, salt og peber. Bland brændenældebladene i.
|
| |
Ramsløgpesto
1 håndfuld ramsløg
50 g. revet parmasanost
100 g. pinjekerner eller nødder
2½ dl. olie
salt og peber.
Ramsløg og pinjekernerhakkes i den ønskede størrelse.
Olie og parmasanost blandes i og smages til med salt og peber.
|
| |
Aprikos med bacon
Rul bacon drysset med timian rundt om en aprikos. Fastgør dem med en tandstik. Grill eller steg dem på panden.
|
| |
Osteguf
Hamburgerryg
emmentaler ost
krydderurter salvie
1 glas salsa
Osten (emmentaler) skæres i bjælker og strimler af salvie lægges på. Derefter omvikles osten med skiver af hamburgerryg og lukkes med en tandstik eller lign. Sæt dem på spid og grill dem samlet eller steg dem på pande. Kan evt. dyppes i salsa.
|
| |
Indbaget løg og peberfrugter
Lav en tyk pandekagedej.
Krydderier efter temperament. Gerne nogle blandings shawarma, barbecue, taco mix eller lignende. Tænk på at løgene og peberfrugterne er ferske. AL smagen kommer fra dejen, så den skal krydres ret kraftigt.
Skær løg og peberfrugter i ringe og bland dem i dejen.Varm olien på panden. Der skal være godt med olie.Når olien er varm kommet løg, peber og dej på i mindre portioner.
De steges gyldenbrune. Drys evt. med salt. Skal spises varme!
|
| |
Wok-ret
500 g kyllingefiletter
2 forårsløg
2 gulerødder
1 løg
1 Porre
1 Peberfrugt
1 pakke risnudler
1 pose færdig woksauce
Gerne noget sød chillisovs, østersovs (eller fiskesovs) og sojasovs eller terayakisovs.
1 lille dåse kokosmælk
Alt snittes fint. Først steges kyllingen i stærk varme, så den er gennemstegt. Derefter lynsteges grøntsager og der tilsættes woksauce og kokosmælk.
|
| |
Båltoast
Udhul to skiver toastbrød.
På et stykke bagepapir placeres først en skive bacon. Efterfølgende placeres de to toastbrød med hullet oven på. Et æg slås ud i hullet og "lukkes" med endnu et stykke bacon. Det hele pakkes ind i bagepapiret. "Pakken" bages ca. 3 - 5 minutter på hver side.
|
| |
Kirsebærsaft
Skyl og knus 5 kg kirsebær med sten ned i en krukke. Bland 2½ l. kogt koldt vand, hvor i der er opløst 30 g. vinsyre og 10 g natron i. Krukken sættes på køl i 2 dage tildækket med et rent viskestykke. Der røres af og til i massen.
Si saften fra og bland 500 g. sukker pr. 1 liter kirsebær. Fyld saften på flasker skyllet i atamon.
Saften smager skønt af kirsebær og mandel. |