Grønne(natur)Rum

Forskning i sundhed og natur viser, at det er sundt for mennesker at opholde sig i grønne områder – både for den fysiske, mentale og sociale sundhed. Grønne omgivelser har en stressnedsættende effekt, idet naturen får folk til at slappe af og på den måde få et større mentalt overskud. Grønne områder kan også gavne sociale relationer. Jo mere indbydende folks fysiske omgivelser er, jo hyppigere og længere vil de deltage i rekreative og sociale aktiviteter.

 

I Vesthimmerland skal vi i første omgang ikke udvikle og etablere stresshaver eller udbyde haveterapi. Vi skal udvikle seks grønne områder i samarbejde med landsbyerne, ud fra nogen af de samme indretningsteorier som understøtter indretningen af terapihaver, hvor naturvejleder Karin Winther skal være den "grønne" kompetence i udviklingsforløbet. Om der så senere bliver koblet "hvide" kompetencer på, som kan anvende naturrummene terapeutisk ude i landsbyerne, det vil tiden vise.

 

De 8 oplevelsesværdier

De 6 Grønne(natur)Rum, som skal etableres i Vesthimmerland, bliver inspireret af en teori om "de 8 oplevelsesværdier" beskrevet af forskerne i stress og natur, Stigsdotter og Gahn".

 

”Trygt”
I et afgrænset område, er der en bålplads med bord & bænke, der fungerer som samlingssted. I nærheden er der etableret en rislende havekanal eller placeret en træbalje med åkande og evt. fisk. Afgrænsningen omkring samlingsstedet, består af skoven, sø og forskellige hegn af sten, pil og brændestakke.

”Vildt”

Forgængelig skov, hvor skovens liv kan nydes fra en hængekøje. Man kan sidde på en træstub / sten, gå på stierne eller ligge i anemonerne og kigge op i himlen.


 ”Artsrigt” 
I staudehaven er der ”mormorblomster”, græsser, krydderurter og evt. grønsager. I dette område findes også bær- og blomsterbuske, som tiltrækker sommerfugle, fugle og insekter.

 

 ”Rummeligt”

I forskellige oaser i skoven findes indrettede ”rum” med fodersteder, hvor fugle og dyr kan studeres.

Oplevelsen af livskraftighed og fritvoksende vegetation

 

”Åbent”
Udsigt ud over området, hvor der er gamle slanke træer og en rislende å, der slynger sig

 

”Fredfyldt”
Stilhed og ro ved søen og uforstyrrethed i skovens stille ro.
 

”Folkeligt”

I et afgrænset område er der indrettet en legeplads og evt. en amfi-scene.

 

”Kulturhistorisk”

Byens historie er skildret på plancher rigt illustreret. I foldere fortælles om kulturhistoriske steder inden for gåafstand fra samlingspladsen. 
 

"Trygt, artsrigt og vildt", er de oplevelsesværdier, der er positive værdier i sammenhæng med stress. Derfor vil det være en god idé, først og fremmest at tænke dem ind i et naturrum. Selvom man ikke pr. definition er stresset, så er der nok ingen, som kan sige sig fri for, at der er dage, hvor lunten er kort eller kroppen drænet for energi, og da vil ophold i disse rum understøtte "vågen hvile" og dermed efterfølgende øget energi og overskud.

 

Den røde tråd

I udarbejdelse af de 6 grønnerum er der en "røde tråd" gennem alle, som alle landsbyer skal arbejde med. Landsbyernes natur og historie skal belyses. Ønsker til mulighed for leg og læring, sundhed og motion samt ro og fordybelse kortlægges og tænkes ind i det videre udviklingsarbejde og senere indretning af naturrummet.  Hvordan hver enkelt landsby så vil udforme naturrummret lokalt, og hvor mange af oplevelsesværdierne, man har mulighed for, og ønske om at understøtte, sker i et samarbejde mellem de enkelte landsbyer og naturvejleder Karin Winther som "grøn" kompetence.

 

Grønne uformelle mødesteder
I etableringen af Grønne(natur)Rum er det vigtigt at tænke flere generationer ind. Tit ses områder indrettet med legepladser for børn og fine parker primært for voksne. Det optimale vil være områder, der inddeles i afgrænsede rum, så børn kan lege uden at forstyrre freden i f.eks. staudehaven, men hvor de stadig kan gå over og se, føle, lugte og smage på blomster og urter. Samtidig kan far og mor være helt trygge ved at sidde i fred i staudehaven, da de ved, at børnene er i det afgrænsede område på legepladsen. Ved at indrette naturrumme for flere generationer får man også et nyt uformelt mødested, hvor nye tiltag i byen kan planlægges og ikke mindst flere har ejerskab og passer på.

 

Forundringsbænke

 

 

I nærheden af de Grønne(natur)rum er der opstillet forundringsbænke i naturens stillekupeer.

Find bænkene og oplev en naturforestilling både dag og nat. På bænkene er der opsat informationer om naturens forunderligheder.

Hør også radioindslag om forundringsbænke her: Forundringsbænk

 

Hør radioindslag om De(grønne)Naturrum

 

De udvalgte landsbyer!

Gedsted

Vognsild

Fandrup

Østrup

Havbro

Vindblæs 

 

Inspiraton til hvor der kan søges penge til lignende projekter: Klik Her!

De Grønne(natur)Rum er etableret med projektmidler fra:

   

 

              

 

Ultimate Web