For en god ordens skyld:
Alle frøer og haletudser er fredede i Danmark. De voksne dyr må ikke indsamles, forstyrres eller slås ihjel. I begrænset omfang er det dog tilladt at indsamle æg fra skrubtudser, butsnudede frøer og grønne frøer til studiebrug.
Følg frøens og skrubtudsens udvikling
At følge forvandlingen fra æg til frø eller skrubtudse er en stor oplevelse for både store og små. I perioden fra sidst i marts til midt i april er der gode muligheder for at indsamle æg langs kanten i søer, vandhuller og afvandingskanaler.

Ægget undfanges
Tit ses også, at den lille han har fundet en noget større mage og straks klamrer sig fast på ryggen af hende, for at være klar til at sprede sin sperm, når hun lægger sine mange æg. Har hannen ikke fundet sig en mage på vejen, fortsætter han søgningen ved søen.
Morgen og aften vil du kunne høre hannerne kvække lystigt for at tiltrække hunnerne. Efter sigende skulle hunnerne vælge den han, som kvækker med den dybeste tone.
Her kan du finde æggene og sådan ser de ud
Du vil typisk kunne finde æggene fra frøerne og tudserne på lavt vand i søen, hvor solen varmer mest.
Frøen lægger sine æg i store plamager, hvor æggene er klumper sammen. I hver klump kan der være mellem 500-6.000 æg. Hvis klumpen er gennemsigtig og klar, er det som regel fra en spidssnudet frø. Hvis klumpen er grumset og sløret, er det som regel fra en butsnudet frø.





