Skovens regler
Før du begiver dig ud på vandretur, er det værd at vide, hvordan du må færdes, samle og opholde dig. Husk også at vise hensyn overfor det lokale dyreliv; de bor der, mens du blot er på besøg. Tag gerne en pose med til dit affald.
Skovens færdselsregler
I offentlige skove må du færdes døgnet rundt – både på veje og stier, men også i selve skovbunden. I private skove må du færdes fra solopgang til solnedgang, og her skal du færdes af de anlagte veje og stier.
Skovens overnatningsregler
I offentlige skove må du overnatte i:
- shelter
- hængkøje
- bivibag
- bivuak
- under åben himmel
Skovens indsamlingsregler
Som hovedregel må du indsamle overalt i offentlige skove. I private skove må du kun tage det med, som du kan nå fra vej og sti.
Svampe, bær og frugter
Du må samle bær og frugt til privat brug i et begrænset omfang overalt i offentlige skove og naturområde. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose eller hat.
Grene, kviste og løv
I offentligt ejede skove må du:
- samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden.
- klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m. høje
- klippe grene og kviste af væltede træer
Ovenstående regler gælder ikke i privatejede skove eller i bevoksninger, hvor der dyrkes pyntegrønt.
Kogler, mos og lav
Du må i begrænset omfang samle kogler, mos og lav i offentlige skove.